Dansk diktat

Lars går i skole. Han lærer dansk og matematik. I pausen elsker han at spille fodbold. Han spiller fodbold med sine venner hver dag. Han løber hurtigt efter bolden. Han tager bolden fra modstanderen. Nu løber han mod målet. Han skyder på mål. Desværre rammer han ved siden af{_af}. Prøv igen, Lars.
Kære Søren. Jeg har fødselsdag den sjette oktober. Jeg holder en fest for mine venner. Jeg vil blive meget glad, hvis du kommer. Vi skal danse og lave mad på grillen. Bagefter skal vi have kage. Hvis du vil komme så svar mig inden den første oktober. Kærlig hilsen Brian
Amalie har en frisørsalon. Amalie har haft sin frisørsalon i 1 år i morgen. Hun kigger rundt i salonen og er meget stolt. Den er ikke stor, men den ser godt ud, og den fungerer perfekt. Den ligger i en lille gade i Ålborg. I dag åbner hun først klokken 12, fordi hun holder aftenåbent. Når hun holder aftenåbent, kan kunderne blive klippet til klokken 20. Da hun åbnede sin frisørsalon, havde hun ikke mange kunder. Der var selvfølgelig de kunder, der kendte hende fra den gamle salon. Amalie startede nemlig som frisørelev i den store salon på gågaden for 8 år siden. Da hun var færdig som elev, fik hun job i samme salon. De var meget glade for hende. De syntes hun var god til sit arbejde, og mange kunder ville kun klippes af hende.
42 kommuner forbyder nu afbrænding. Naturen er meget tør, fordi det ikke har regnet særligt meget i lang tid, og man kan let komme til at starte en brand, hvis man bruger åben ild i naturen. Derfor har 42 kommuner i løbet af denne uge indført afbrændingsforbud. Jarl Vagn Hansen er formand for Danske Beredskaber. Han forventer, at endnu{e_ndnu} flere kommuner vil indføre forbud mod afbrænding. Om to uger er det sankthansaften. Hvis der ikke kommer meget regn de næste dage, vil det være forbudt at tænde bål i kommuner med afbrændingsforbud. Et sankthansbål består jo af tørre grene, og hvis vinden lige er i den forkerte retning, og gnister tager fat i noget tørt græs, så løber det altså vanvittigt stærkt, siger Jarl Vagn Hansen. Han forestiller sig, at der også vil komme restriktioner på sankthansbål i de kommuner, som ikke har afbrændingsforbud, fordi naturen er så tør i øjeblikket.
I 1916 prøvede vi sommertid i Danmark for første gang. Men sommertiden blev først indført mange år senere. Ideen var at udnytte dagslyset bedst muligt og spare strøm til lys. I dag er der sommertid i omkring 70 lande. I praksis betyder det, at aktiviteter som job og skole begynder en time tidligere. Det giver mere lys om aftenen og om eftermiddagen, hvor de fleste holder fri. Til gengæld er det mørkere først på dagen. Perioden varer fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. Herefter skifter vi igen tilbage. Så vi skal huske at stille uret frem, når det er tid til at sætte havemøblerne frem. Når de skal ind igen, stiller vi uret tilbage.
En artikel i avisen handler om, at børn og unge med indvandrerbaggrund er meget glade for at komme på biblioteket, hvor de kan mødes med vennerne efter skoletid. Her kan de både spille computerspil, læse og få hjælp til hjemmearbejdet. Ikke alle indvandrerbørn taler dansk derhjemme med deres forældre, men på biblioteket bruger mange det danske sprog, når de søger oplysninger i bøger og på nettet for at finde svar på forskellige spørgsmål. De får på den måde større viden og klarer sig derfor bedre i skolen. Det har stor betydning for integrationen.
Prisen for at køre med bus og tog{tog_n} er steget meget de sidste ti år. Prisen for en billet er faktisk steget mere end dobbelt så meget som andre priser. Hvis man sammenligner med, hvad det koster at bruge egen bil, er busbilletten også blevet dyrere. Det viser sig{sig_p}, at det er blevet 58 procent dyrere at tage bus eller tog{tog_n} siden 1999. Mange mennesker vælger bus, tog{tog_n} og metro fra, fordi priserne er så høje. Og når der bliver færre, som benytter den kollektive trafik, bliver man nødt til at skære ned i antallet af ruter og afgange. Ellers kan økonomien ikke hænge sammen. Dermed sænker man servicen endnu mere.
Flere og flere danskere vælger at bruge tid på frivilligt socialt arbejde. Hvert år deltager flere tusinde mennesker over hele landet i frivilligt arbejde. Om sommeren bruger mange en uge af deres sommerferie på at lave sommerlejre for børn, der ellers ikke ville komme på ferie. Til jul og især juleaften er frivilligt arbejde endnu mere populært. Man kan være medhjælper til de store julefester, være med til at holde juleaften for hjemløse i de store byer eller besøge ensomme ældre på plejehjem. En ny undersøgelse viser, at 18 procent af befolkningen over 16 år, eller næsten 800\.000 mennesker, sidste år gjorde en indsats for frivilligt arbejde, og det er ny rekord.
Flere og flere stærke forældre vælger at tage deres børn ud af folkeskolen. I stedet for sender de dem i en privatskole. I dag går 15 procent af alle danske børn i skolealderen i privatskole. Det er dobbelt så mange som i 1981. Dengang var tallet kun 7 procent. Det er et problem, mener flere eksperter og skolefolk. For så er folkeskolen ikke længere et sted, hvor eleverne kan møde alle samfundslag og klasser i deres skoletid. Hvis udviklingen fortsætter, vil vi om 10 til 20 år kunne se det samme billede som i USA og England. Her er halvdelen af skolerne private og for de rige.
Hvad gør du, når du bliver træt af din mobiltelefon? Det er vigtigt, at du som med anden elektronik ikke smider din gamle mobiltelefon i skraldespanden. Så bliver den nemlig brændt. Det giver forurening, og samtidig bliver alle de værdifulde metaller inden i mobiltelefonen ikke genbrugt. Men du kan alligevel godt passe på miljøet, når du skifter din mobil. Det kan du gøre ved at sørge for, at den bliver genbrugt. Men hvad er egentlig bedst? Det bedste er faktisk at give den væk eller sælge den. Så bliver den stadig brugt som telefon, og modtageren behøver ikke at købe en helt ny. Det sparer en masse affald og gavner miljøet. En mulighed er også at aflevere den i butikken, når du køber en ny. Det er en nem måde, og nogle butikker giver dig endda rabat på en ny mobil.
Chokolade er godt for helbredet, viser nyere tysk forskning. Det giver lavere blodtryk og mindre risiko for at få et slagtilfælde eller et hjerteanfald. Der skal ikke så meget chokolade til, faktisk er seks til otte gram om dagen nok, udtaler eksperter. Mange forskere mener, at den mørke chokolade er sundest, fordi den indeholder mere kakao end lys chokolade. Selv om det er sundt at spise chokolade, skal man alligevel passe på. Chokolade er nemlig fyldt med mange kalorier. Og som alle ved, er det rigtig usundt at være overvægtig. Men lærer man at styre sit forbrug, kan chokolade altså være godt for ens sundhed.
Den 10\.{tiende} april 1912 sejlede verdens største passagerskib ud fra England med kurs mod USA. Skibet tilbød masser af luksus til de rige på de øverste dæk. Her kunne de nyde rejsen over Atlanten i store og lyse kahytter. Også på de underste etager var forholdene for de rejsende bedre end på nogen andre skibe. Skibet var blevet bygget efter helt nye principper, så det ikke kunne synke. Men desværre gik det fuldstændig galt. Natten mellem den 14\.{fjortende} og 15\.{femtende} styrer Titanic ind i et isbjerg, som slår hul i skibet. To timer senere synker det. Der er 2224 mennesker om bord. Næsten 1500{femtenhundrede} omkommer. Mange af passagererne er udvandrere, der er på vej til USA for at begynde et nyt liv.
Tre mænd er idømt dødsstraf for mord på dansker og nordmand. I december sidste år blev danske Louisa Jespersen og norske Maren Jensen dræbt af terrorister under en vandretur i Atlasbjergene i Marokko. 24 personer er i alt tiltalt i sagen, og i dag er de tre hovedgerningsmænd bag drabene blevet idømt dødsstraf ved en domstol i byen Sale{sal_e} i Marokko. Mændene har tidligere indrømmet, at de stod bag drabene, og at de har støttet terrorgruppen Islamisk Stat. Marokko har ikke henrettet dømte personer i over 25 år, så straffen svarer sandsynligvis til livstid i fængsel. De tre mænd er 25 år, 27 år og 33 år. De boede alle tre i området omkring byen Marrakesh tæt på bjergkæden Atlasbjergene. Det er endnu uvist, om mændene anker dommen.
Det første sprog man lærer kaldes moders-mål. Det er fordi man lærer det af sin mor. Moders-målet er det sprog man altid vil være bedst til. Alle andre sprog kaldes fremmed-sprog. Mit moders-mål er dansk. Jeg kan godt tale engelsk, men jeg vil helst tale dansk. Når man skal lære et fremmed-sprog, er det vigtigt at gentage og gentage. Sådan er det også når man lærer sit moders-mål. Mor gentager de samme ord igen og igen. Sådan lærer man sprog. Hav en god dag.